mandag den 6. april 2009

Velkommen til !

Velkommen til min nye blog !

Er du interesseret i sport og spil på sport ? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Er du ikke interesseret i sport og spil på sport ? Så bliver her lige alligevel......

Jeg vil nemlig slet ikke beskæftige mig med sportshistorier i traditionel forstand. Selvfølgelig vil jeg ind i mellem rase, når min helte skuffer. Og jeg vil juble med glædestårer i øjnene, når det går dem godt. Men det er følelserne, de gode menneskehistorier og mit ind i mellem lidt skæve syn på sportens verden og personerne i den, jeg vil skrive om.

Og det kan meget, meget nemt være underholdende. Også for ikke-sportsfreaks.

Okay, okay - når jeg skriver om spil, så vil det jo nok primært appellere til dem, der kan lide at spille på sport. Men der kan også sagtens være sjove, skæve og anderledes små historier pakket ind i den slags historier. Så giv dem en chance alligevel :-)

Og hvorfor er det så lige, at jeg tror, at jeg har noget på hjerte om de her emner, som kan interessere andre ? Det tror jeg primært, fordi jeg har fulgt sportens verden meget tæt gennem mange år efterhånden. Jeg har været der, hvor det virkelig sker i sportens verden. Og kommer der stadig. Så jeg ser og hører nogle af de ting, som de færreste kan komme i nærheden af. Og dem vil jeg dele med jer.

Jeg har været til et væld af EM- og VM-slutrunder. Jeg har været til både vinter- og sommer-OL. Jeg har været til verdens største motorløb mange gange, og jeg har været til Formel 1, fodboldlandskampe i ind- og udland og så videre og så videre. Og jeg kommer der, hvor de fleste andre ikke kan komme. Fordi jeg ikke er almindelig tilskuer. Det vil jeg IKKE bruge til at udlevere en masse mennesker i sportens verden. Den slags lader jeg andre om. Men jeg vil bruge det til at fortælle om, hvordan tingene foregår lidt bag kulisserne.

Men netop fordi jeg kommer de steder og har et job at udføre, vil jeg heller ikke fortælle min rigtige identitet herinde. Så bliver tingene for meget rodet sammen. Så herinde er det bare SOS, der skriver og snakker :-)

Til hverdag vil jeg bare læne mig tilbage, være sportsfan og kommentere alverdens ting og sager. Og så håber jeg, at I vil være med til, at vi kan få en rigtig sjov debat om det herinde. Der er ikke noget sjovere end at diskutere sport :-) Og lad det være sagt med det samme: Det ER tilladt, nærmest et krav, at "håne" hinanden. Men det er IKKE tilladt at svine hinanden til og bruge en masse grimme ord. Den slags lader vi andre om. Her skal der sportshygges med et smil på læben.

Omkring spillet på sport, så er det bare en passion for mig. Jeg spiller ikke for store beløb, men jeg spiller tit og bliver lige så glad/rasende, når jeg vinder eller taber en 20'er, som hvis det gjaldt millioner :-) Og så hører jeg ind i mellem også ting fra inderkredsen i sportsverdenen, der kan bruges til et godt tip. Om skader, chancer eller andre ting. Men der håber jeg, at vi her kan skabe et forum, hvor vi hjælper hinanden. For en ting er helt sikker: Jo flere informationer man har des større er chancen for at vinde.

Velkommen til !

1 kommentar:

  1. Hej

    Jeg læser også Rubens blog og kan se du har taget udfordringen op lige som jeg har. Jeg har dog valgt at lave en engelsk sproget blog for at ramme et større publikum. Min blog ligger på http://danishnerd.blogspot.com. Jeg har pt. valgt at slå reklamer fra på min blog da jeg tror det er en bedre idé at få nogle læsere først. Derefter kan man slå reklamer på.

    Hvis du ser på nystartede hjemmeside så bruger de også denne taktik. "Først få en kunde base og så langsomt hæve prisen" - basis indenfor økonomi. Start med at få nogle enkelte læsere og noget indhold. Derefter skal du smide nogle få reklamer op og så langsomt fylde flere på.

    SvarSlet